Handelsbetingelser for Social Mate senest opdateret: 20.06.2024
Aftalen mellem Social Mate ApS (CVR: 42527270(herefter kaldet sælger)) og kunden, indgås ved signatur af aftale.
Nærværende betingelser gælder for alle tilbud, ordre, indgået aftale herunder med mindre andet er skriftligt aftalt. Betingelser som måtte være påtrykte ordrebekræftelsen, eller hvortil kunden på anden måde henviser, har kun gyldighed, såfremt dette udtrykkeligt angives i vor ordrebekræftelse.
Alle priser er eksklusiv moms og kørselshonorar.
Tilbud er gældende i 30 dage fra dato for udstedelse. Kun sælgers betingelser er gældende for ordrens effektuering. Såfremt køber har indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold, skal disse foreligge skriftligt og være sælger i hænde inden indgåelse af aftale.
Faktura fremsendes ved indgåelse af aftale. Beting skal være sælger i hænde den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet skal betaling ske kontant ved udstedelse af faktura.
Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er sælger berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen med den rente, som til enhver tid er angivet på fakturaen. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af sælger, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af udfordringer af nogen art.
Køber er ansvarlig for at stille den nødvendige assistance samt information til rådighed, som er påkrævet for at sælger kan udføre leverancen.
Levering sker digitalt. Leveringstiden er fastsat af sælger efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Såfremt forsinkelsen ved levering skyldes, at sælger er i en situation som angives i pkt. ”ansvarsfrihed”, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen tilføjer til ydelsen, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet mere end én måned.
Kunden har ved ordreafgivelse givet ret til, at sælger og sælgers medarbejder må agere som administrator på kundens sociale profiler, herunder og ikke udtømmende Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn. Med mindre andet er skriftligt aftalt, svarer sælger ikke på eventuelle indkomne beskeder på kundens sociale profiler.
I tilfælde af at kundens konti, som sælger har adgang til, bliver hacket, vil sælger altid forsøge at begrænse skaden. Det kan dog aldrig komme sælger til last hvis en eller flere af kundens konti bliver hacket.
Ved accept af denne aftale accepterer kunden, at kunden kan blive brugt i Social Mates markedsføring.
Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i indgået aftalte, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.
Sælger forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til sælger eller til den, han har transporteret sin ret.
Aftalen har ingen fastsat bindingsperiode. Kunden kan opsige samarbejdsaftalen med løbende måned + en måned. Opsigelsen skal sendes skriftligt eller via e-mail.
Sælgeren, som er leverandøren, har ret til at opsige samarbejdet når som helst med øjeblikkelig virkning. Ved accept af denne aftale godkender kunden, at sælgeren må administrere kundens Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn. Både kunden og sælgeren forpligter sig til ikke at krænke tredjeparts navne, varemærkerettigheder, gældende love, forskrifter og immaterielle rettigheder.
Efter opsigelse har kunden ikke lov til at kontakte sælgerens ansatte i en periode på 12 måneder. Eventuelle henvendelser skal ske til fk@socialmate.dk eller på telefonnummer +45 51 89 02 22. Hvis kunden bryder sine forpligtelser i henhold til denne bestemmelse og markedsføringslovens øvrige bestemmelser, kan kunden gøres erstatningsansvarlig.
Sælger er ikke ansvarlig for tabt fortjeneste, tabte besparelser, direkte eller indirekte tab eller følgeskader. Sælger er ikke ansvarlig for omkostninger påført køber efter endt leverance. Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato skriftlig påberåbt sig mangler over for sælger, kan køber ikke senere gøre den gældende. Kravet kan aldrig overstige mere end 25 % af sidste fremsendte faktura fra sælger til køber.
Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmuligheder, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra samarbejdspartner, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Der påhviler sælger uden ugrundet ophold at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt.
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret.
Handelsbetingelser for Social Mate blev sidst opdateret 20.06.24